mandag den 2. december 2013

Super Shruti Box part 3 (næsten færdig)


Så begynder det at ligne noget. Udover at der mangler en flok drejeknapper og at spraymaling skal laves om ved lejlighed, for der flager i kanten (vigtig note: brug altid grunder hvis du sprayer aluminium, det vidste jeg i hvert fald ikke) så er den udvidede Shruti Box ved at være færdig.


De enkelte tonegeneratorer har hver sit frontpanel, cv sequencerens LEDs har sit eget for oven og så et helt til højre med master volumen og ON/OFF knap og styring af sequenceren. Inde bag ved er møtrikker monteret på et træ skelet til at skrue frontpanelerne fast. På en højre side er der et 230V stik monteret.

Udover man kan koble enkelte tonegeneratorer til og fra at blive styret af den indbyggede sequencer, kan man tilkoble et eksternt cv signal til at styre nogle af dem. En ekstern variabel modstand kan også tages ind, hvor den så ligges til et af de potentiometre, der bestemmer frekvensen for tonegeneratorerne.

torsdag den 17. oktober 2013

Super Shruti Box part 2


Printene er samlede og testes sammen med en ekstern cv sequencer. Senere har jeg lavet en Baby 10 sequencer til at bygge med ind i kassen. De enkelte kredsløb er en 4 doblet udgave af en tonegenerator jeg har bygget før, en mixer, en strømforsyning og en Baby 10 sequencer.

fredag den 20. september 2013

Super Shruti Box

For nylig havde jeg en indisk Shruti Box i værkstedet af den elektroniske variant. En Shruti Box er oprindeligt et orgel/harmonika til at spille droner, som akkompagnement til fløjte eller andre instrumenter. Denne elektroniske udgave havde en fast tone, hvor der så var mulighed fra at slå 2 yderligere overtoner til. Dette simple setup ville jeg prøve at efterligne.



Mit setup bliver med 4 tonegeneratorer, som hver især kan tændes og slukkes for og hvor man kan justere tonehøjden for hver generator. Disse samles i en 4 kanals mixer. Senere er planen at der skal kunne tages et cv signal ind og måske skal der også indbygges en Baby10 sequencer, så man kan variere en eller flere af tonerne med input udefra.




Det hele skulle gerne komme til at bo i denne fine metalkasse. Mere om dette senere :)




tirsdag den 15. januar 2013

6x6 Metal Simplex pedal

 



Fik bygget en Metal Simplex, som er en high gain fuzz pedal. Kredsløbet har to centrale transistorer, som laver forvrængningen af lyden. Da jeg faldt over denne video, hvor der testes forskelle i lyden mellem flere forskellige NPN transistorer, blev jeg inspireret.

Det er så endt med de to drejeskiftere der er øverst på pedalen, én for hver transistor i kredsløbet. I hver drejeskifter er der mulighed for at vælge imellem 6 forskellige NPN transistorer, hvilket giver kombinationer af 6x6 transistorer, som gør det til en rimelig alsidig pedal når man først har fundet de rette transistorer. Derfor er der, i hver side inden i pedalhuset, valgt at lave 12 ribber, hvor man så kan udskifte de enkelte transistorer når man finder bedre.

Ellers er der til venstre en volume pot. og til højre en gain pot. og den store i midten er en slags tone pot. som Metal Simplex'en er født med. Mellem knapperne der en lysdiode, der lyser når pedalen arbejder og nederst en true-bypass stompswitch. Strøm sættes til bagi via et alm. 2.1mm DC stik.

Fritzing filer til et PCB