mandag den 30. juli 2012

Pure Data leksioner

Dr. Rafael Hernandez har lavet en række af videoer, der ligger på youtube. Dem har jeg selv brugt flittigt og de forklarer mange af grundprincipperne i Pure Data på en let forståelig måde gennem eksempler.
De kan følges fra starten af for at for et grundigt overblik over hvad PD kan eller man kan hoppe til et specifik emne. Her kan man så eksperimentere sig til en dybere forståelse ved at rode videre med den patch videoen instruerer én i at lave.
Pure Data extended kan hentes her og er selve Pure Data programmet og en masse nyttige udvidelser. Det er også den pakke Dr, Hernandez instruerer i.

søndag den 29. juli 2012

Lidt om Byg Lyd

Jeg har bygget forskellige lydprojekter i gennem årene. Nogle har bare været sjove eksperimenter udi lyd, hvor noget der er set på internettet eller hørt om lige skal prøves selv. Andet har været instrumenter, effektpedaler og sequencere til mit virke som noisemusikant.

Da jeg selv i sin tid er startet pga. en workshop i circuit bending vil jeg med Byg Lyd gerne nå ud til andre byggere af diverse lyd udstyr, for at bygge i fællesskab og skabe et forum hvor man kan trække på hinandens erfaringer og hjælpe nogle nybegyndere i gang.

Formen er tænkt som en åben workshop lidt efter hackerspace modelen, hvor folk møder op enten med et projekt de er i gang med eller med et ønske om at blive hjulpet i gang med et projekt man har set eller hørt om.
Jeg kan i den sammenhæng være behjælpelig med gode råd og erfaringer omkring indkøb af diverse komponenter og lign.

De teknikker har jeg rodet med er hovedsagligt circuit bending af lydlegetøj og keyboards. Derudover har jeg bygget nogle effektpedaler fra bunden, hvor jeg selv har tegnet og ætset print til. Jeg har også lavet nogle få ting i Pure Data., som er et visuelt objektorienteret programmeringssprog til musik.
Man kan også kigge forbi og få hjælp til måske lige at få fixet batterikablet på ens favorit pedal eller lignende småreparationer.
Jeg er også  altid frisk på et sjovt lyd eksperiment være det sig gulerodstrompeter, synths styret af grafittegninger eller andet spændende.

Byg Lyd #4

I dag blev der rodet med noget Pure Data, som nogle flere fik startet på.
Jeg fik fundet ud af at det Casio keyboard jeg havde til at ligge med 465 lyde i sin tone bank kan modificeres på samme måde som det Casio keyboard jeg har med 210 lyde i sin tone bank. Det blev så ikke nået :) Men det skal nok blive et vildt apparat, da det jeg har pillet ved kan glitche herfra og til dommedag.
Endnu en gang hyggeligt at bygge lidt ude.

facebook gruppe

her er lige et link til facebook gruppen
http://www.facebook.com/groups/153491997995063/

søndag den 1. juli 2012

Video fra introdag d. 29/4

Lidt forskellige videoer Sebastian skød på introdagen

http://bambuser.com/v/2597336

http://bambuser.com/v/2597306

http://bambuser.com/v/2597228

http://bambuser.com/v/2597192

http://bambuser.com/v/2597179

Byg Lyd #3

Jeg fik i dag repareret en 4 kanals mixer, der har været i stykker længe. Der skulle skiftes et dreje potentiometer, så det var ganske overkommeligt.

Et gammelt stykke legetøj der kan sige nogle forskellige tromme og klokke lyde blev der også rodet med.
Efter at jeg er begyndt at bruge Pure Data til at sequence min MSA-R 'MIDI til relæ' boks, er der mange ældre projekter der får nyt liv.

I dette tilfælde blev der først skrevet en masse noter for overhovedet at kunne finde rundt i dette ældre projekt. Da jeg havde fundet ud af hvor forbindelserne til tromme/klokkelydene var blev disse loddet til nogle små 2.5mm jack stik så man nemt kunne forbinde MSA-R'en med lydene.

Jeg blev dog aldrig helt færdig da jeg ikke lige havde det rette bor ved hånden.