tirsdag den 6. november 2012

Arduino eksperimentering


Hvis nogle skulle gå og have lyst til at lave et projekt, hvor en Arduino mikro-controller kunne indgå, men har svært ved at overskue hvad det indebærer og gerne vil lege lidt med det først. Så er muligheden der til Byg Lyd, hvor jeg tager min Arduino Uno med.

Så inden man kaster sig ud i at lære et nyt programmeringssprog og hvad der nu ellers er af grundviden der skal til for at udnytte Arduino'ens fulde potentiale, kan man prøve at følge nogle af Jeremy's udmærkede lektioner og så teste ens kreationer til næste Byg Lyd

Tonegenerator + Sequencer

Lige en lille opfølgning på tonegeneratoren, der blev ætset print til sidste Byglyd

Er blevet sat i en kasse fra noget gammelt laboratorieudstyr og sat sammen med en modificeret udgave af Baby 10 sequenceren.
Jeg ligger en video op, når den engang er helt færdig.

søndag den 28. oktober 2012

En Monotribe får MIDI In og Out

Planen var at gøre det muligt at styre en Korg Monotribe via MIDI, som i denne beskrivelse.

I forvejen blev kredsløbet fra bloggen rentegnet i Fritzing, så det var nemt at overføre til perfboard.










Så blev komponenterne loddet på en efter en og der blev loddet ledninger på til at forbinde til DIN stikkene, der skal sende og modtage MIDI signalerne.










Da vi fik åbnet Monotriben fandt vi desværre ud af at vi ikke havde et stik der passede til Monotribens interne serielle forbindelse. Vi besluttede os for at vente og se om man ikke kunne finde et, da indgrebet så kunne gøres helt non-invasivt og man til en hver tid ville kunne pille det fra igen. Så mere om Monotribe/MIDI eventyret senere.

Byg Lyd #7

Idag fik jeg testet hvordan de forskellige funktioner i et par work-in-progress tager sig ud igennem en guitarforstærker. Det drejede sig om denne tonegenerator/synth, der er bygget ind skroget af et gammelt høretestapparat. Her er to tonegeneratorer sat til en 4-kanals mixer, som så kan ledes videre gennem en distortioneffekt, en ringmodulator eller en simpel equalizer.
Tonegeneratoren til venstre kan lave firkanttoner og den til højre kan lave sinus, firkant, trekant og savtaktoner.
De to overskydende indgange gør det muligt at sætte eksterne lydkilder til som f.eks. en støjgenerator.

Sat til den ene af indgangene i tonegeneratoren, var denne.

Dette er en mikrofonstander, hvor der er indbygget en ekkoeffekt, en distortioneffekt og en ring modulator. Det er muligt at styre hvor meget signal der kommer ind fra mikrofonen ind ekkokredsløbet, hvor meget gain der er på og hvor meget af dry og wet signal der kommer ud af den anden ende fra ekkodelen. Dette gør den til en drøm at arbejde med feedback med så det skulle prøves sammen med tonegeneratoren.






Dernæst fik vi kigget på Anders' Monotribe. Projektet var at indbygge MIDI i Mono'en vha denne beskrivelse, men mere om det i et separat blogindlæg.













Til sidst fik jeg ætset nogle print til at bygge endnu flere tonegeneratorer!!


Først blev printdiagrammet rentegnet i Fritzing og lavet til en pdf. Dernæst blev der printet 2 stk. på transparentpapir, som blev lagt dobbelt og samlet med sekundlim. Grunden til dette er fordi lyset ellers lyser igennem hvis der kun er et lag tryk. Disse indledende trin blev lavet i forvejen.

Transparentpapiret med trykket på, tapes fast på glaspladen i mit belysning stup. To stykker pap sættes på som kanter så det er nemmere at placere kobberpladen det rigtige sted. Når først man har det lysfølsomme lag på kobberet blottet, skal det nemlig gå hurtigt.



Når de er belyst i ca. 6 min. smides de over  i fremkaldervædsken. Kobberprintet skylles for fremkaldervædske og ryger i syrebad. Det går hurtigst, hvis syren er varm så jeg hælder regelmæssigt kogende vand i et ildfastfad som syrebadet så står i.



Efter noget tid i syrebadet er printpladerne klar, men må vente til senere med at få boret huller og isat komponenter.

Alt i alt en ganske produktiv dag.



onsdag den 17. oktober 2012

Fodpedal

Jeg så Painjerk her i sidste weekend og han havde en eller anden fodpedal i sit setup. Dette gav mig skubbet til at tjekke hvad den fodpedal jeg skraldede fra et gammel orgel egentligt kunne bruges til.

I stedet for at lave en fodpedal med én effekt var tanken at lave en universel fodpedal jeg kunne sætte til flere forskellige effekter og legetøj.

Da det viste sig at være en lysfølsom modstand (LDR) der sad over for en lille pære, var det rimeligt nemt at gå til. Pæren blev skiftet ud med en LED og der blev sat en ekstra lysfølsom modstand (LDR) i.

Da pedalen ændrer modstand vha lys var det nærliggende også at indbygge et LED blinker kredsløb. Dette giver mulighed for at slå en form for LFO til oveni den ændring pedalen ellers laver.

En batteriholder, DC strømstik, en on/off knap og to udgange blev monteret sammen med en knap til at slå LFO'en til og fra med (som kan betjenes med foden). De to drejeknapper styrer LFO'ens pulshastighed og styrken af det lys der kommer ud af LED'en inden i pedalen.

De to udgange er to 2,5mm jackstik som er forbundne til de to lysfølsomme modstande og giver mulighed for at ændre to instrumenter/effekter synkront. Sammen med LFO muligheden giver det en ganske interesant lille controller.

En mulighed der ikke endnu er afprøvet er at bruge fodpedalen til at styre variationer i PureData igennem Arduino. Dette burde ikke være et større problem end at forbinde pedalen mellem GND og en analog pin på Arduino'en og så læse værdien fra den pin og sende den via Serial eller MIDI til PureData. Det må prøves ved lejlighed

lørdag den 29. september 2012

Siden sidst...

Har ikke fået postet noget fra sidste arrangement, hvor jeg fik færdiggjort mit Casio keyboard. Det har fået en gammel IDE-indgang monteret, som så inde i keyboard'et er forbundet til en masse glitch punkter.
Det indgik som en del af en installation/lydskulptur som jeg lavede til Festival of Endless Gratitude.


Ellers er der blevet bygget en del og så småt færdiggjort et par projekter. Et af dem er disse små ring modulatorer bygget efter Tim Escobedo's Thing Modulator

mandag den 30. juli 2012

Pure Data leksioner

Dr. Rafael Hernandez har lavet en række af videoer, der ligger på youtube. Dem har jeg selv brugt flittigt og de forklarer mange af grundprincipperne i Pure Data på en let forståelig måde gennem eksempler.
De kan følges fra starten af for at for et grundigt overblik over hvad PD kan eller man kan hoppe til et specifik emne. Her kan man så eksperimentere sig til en dybere forståelse ved at rode videre med den patch videoen instruerer én i at lave.
Pure Data extended kan hentes her og er selve Pure Data programmet og en masse nyttige udvidelser. Det er også den pakke Dr, Hernandez instruerer i.

søndag den 29. juli 2012

Lidt om Byg Lyd

Jeg har bygget forskellige lydprojekter i gennem årene. Nogle har bare været sjove eksperimenter udi lyd, hvor noget der er set på internettet eller hørt om lige skal prøves selv. Andet har været instrumenter, effektpedaler og sequencere til mit virke som noisemusikant.

Da jeg selv i sin tid er startet pga. en workshop i circuit bending vil jeg med Byg Lyd gerne nå ud til andre byggere af diverse lyd udstyr, for at bygge i fællesskab og skabe et forum hvor man kan trække på hinandens erfaringer og hjælpe nogle nybegyndere i gang.

Formen er tænkt som en åben workshop lidt efter hackerspace modelen, hvor folk møder op enten med et projekt de er i gang med eller med et ønske om at blive hjulpet i gang med et projekt man har set eller hørt om.
Jeg kan i den sammenhæng være behjælpelig med gode råd og erfaringer omkring indkøb af diverse komponenter og lign.

De teknikker har jeg rodet med er hovedsagligt circuit bending af lydlegetøj og keyboards. Derudover har jeg bygget nogle effektpedaler fra bunden, hvor jeg selv har tegnet og ætset print til. Jeg har også lavet nogle få ting i Pure Data., som er et visuelt objektorienteret programmeringssprog til musik.
Man kan også kigge forbi og få hjælp til måske lige at få fixet batterikablet på ens favorit pedal eller lignende småreparationer.
Jeg er også  altid frisk på et sjovt lyd eksperiment være det sig gulerodstrompeter, synths styret af grafittegninger eller andet spændende.

Byg Lyd #4

I dag blev der rodet med noget Pure Data, som nogle flere fik startet på.
Jeg fik fundet ud af at det Casio keyboard jeg havde til at ligge med 465 lyde i sin tone bank kan modificeres på samme måde som det Casio keyboard jeg har med 210 lyde i sin tone bank. Det blev så ikke nået :) Men det skal nok blive et vildt apparat, da det jeg har pillet ved kan glitche herfra og til dommedag.
Endnu en gang hyggeligt at bygge lidt ude.

facebook gruppe

her er lige et link til facebook gruppen
http://www.facebook.com/groups/153491997995063/

søndag den 1. juli 2012

Video fra introdag d. 29/4

Lidt forskellige videoer Sebastian skød på introdagen

http://bambuser.com/v/2597336

http://bambuser.com/v/2597306

http://bambuser.com/v/2597228

http://bambuser.com/v/2597192

http://bambuser.com/v/2597179

Byg Lyd #3

Jeg fik i dag repareret en 4 kanals mixer, der har været i stykker længe. Der skulle skiftes et dreje potentiometer, så det var ganske overkommeligt.

Et gammelt stykke legetøj der kan sige nogle forskellige tromme og klokke lyde blev der også rodet med.
Efter at jeg er begyndt at bruge Pure Data til at sequence min MSA-R 'MIDI til relæ' boks, er der mange ældre projekter der får nyt liv.

I dette tilfælde blev der først skrevet en masse noter for overhovedet at kunne finde rundt i dette ældre projekt. Da jeg havde fundet ud af hvor forbindelserne til tromme/klokkelydene var blev disse loddet til nogle små 2.5mm jack stik så man nemt kunne forbinde MSA-R'en med lydene.

Jeg blev dog aldrig helt færdig da jeg ikke lige havde det rette bor ved hånden.